23948sdkhjf

Sind-formand: Aftale af stor betydning for psykisk syge

Fremover vil psykisk syge blive sidestillet med somatisk syge. Glædeligt og på tide, siger Sind-formand.
Ondt i ryggen eller ondt i sjælen - fremover kommer der ikke til at være nogen forskel i, hvor længe de to slags sygdom skal vente på udredning og behandling.

Sådan er aftalen mellem regioner og regeringen, som blev indgået tirsdag. Med den bliver der nemlig indført en ny udrednings- og behandlingsgaranti i psykiatrien, som på sigt vil sidestille personer med psykiske sygdomme med patienter på almindelige sygehuse.

Det vækker glæde i Landsforeningen Sind, som arbejder for større forståelse for mennesker med psykiske problemer og sygdomme.

- Vi har jo synes, det var mærkeligt, at psykiatrien ikke skulle have den samme udredningsgaranti, så vi er glade for at den kommer nu, siger landsformand Knud Kristensen.

Ændringen, som dog først træder i kraft 1. juni 2015, har stor betydning for psykisk syge danskere, mener han.

- I de tilfælde hvor man kan stille diagnosen hurtigt, der vil man også stille den hurtigere, og så kan patienterne komme i gang med behandlingen hurtigere, siger Knud Kristensen og fortsætter:

- Der ved man jo, at patienterne får det bedre. De får en chance for at komme sig, og de kommer sig hurtigere

Aftalen har ellers mødt kritik fra Lægeforeningen - ikke for de øgede rettigheder til de psykiatriske patienter, men fordi psykiatrien selv skal finde pengene til at overholde aftalen. Men i SIND stoler man på regionerne, siger Knud Kristensen.

- Jeg læner mig op af, at regionerne siger, at det mener de godt, de kan. Og så vidt jeg kan forstå, så er der også den klausul, at når de så mødes igen næste år, så skal man kigge på, om det så også kan lade sig gøre, siger han og fortsætter:

- Det er selvfølgelig også en af de ting, vi kigger på. Altså, kan man gøre det, og kan man gøre det godt nok, siger Knud Kristensen.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.079