23948sdkhjf

LO: Giv fædre bedre barselsrettigheder

LO's Daglig ledelse er netop blevet enig om nye principper for en ny barselsorlov.
En ny undersøgelse, TNS-Gallup har udarbejdet for LO, viser, at over halvdelen af de lønmodtagere, der er medlem af LO – eller som kunne være medlem – ønsker bedre barselsrettigheder til fædre.

Det er særligt mænd og lønmodtagere mellem 30 og 40 år, som ønsker, at fædre får bedre barselsrettigheder.

"Det viser, at lige netop dem, der er i målgruppen for bedre orlovsrettigheder, også er de største tilhængere. Det er ikke overraskende. Men alligevel glædeligt. De mænd, der bliver fædre i dag, er vant til, at mænd og kvinder er ligestillet. Også som forældre. Og det skal barselsrettighederne også afspejle", siger LO’s næstformand, Lizette Risgaard.

Inspiration fra nabolandene

LO’s daglig ledelse har netop vedtaget en række principper, som de gerne ser tilgodeset i en ny barselslov. Her understreger de bl.a. behovet for, at fædres orlov udvides i et tempo, så familierne og arbejdsmarkedet kan følge med.

I Norge har man f.eks. udvidet fædres orlov ad flere omgange. Og i Sverige kan forældrene overdrage orlov til hinanden:

"Det er oplagt, at vi lader os inspirere af løsninger, man har fundet i vores nabolande", siger Lizette Risgaard.

LO’s budskab til regeringen er klart: Forbedr fædrenes orlovsrettigheder. LO forslår, at fædre gives en ret til 9-12 ugers orlov.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.095