Online booking af røntgenundersøgelser
Nu kan patienter, der skal have røntgenfotograferet kroppens knogler, selv reservere tid elektronisk.
Det eneste det kræver er, at man er henvist til røntgenundersøgelse af sin praktiserende læge, og at lægen noterer i henvisningen, at det er aftalt, patienten selv bestiller tid online.
Radiologisk Afdeling har dagligt omkring 70 patienter til knogleundersøgelser, og ledende overlæge Thomas Christiansen forventer, at en stor del af disse patienter vil benytte sig af den nye tidsbestilling.
- Vi er glade for, at det nu er blevet muligt at efterkomme et ønske hos mange patienter om at selv at få indflydelse på, hvornår man kan få tid til undersøgelse på hospitalet, siger han.