23948sdkhjf

Ny undersøgelses- og forebyggelsesklinik

Cirka 700 skoleelever skal ikke længere til Vejle for tandundersøgelse og forebyggende behandling - det klarer Tandplejen i Børkop.
"Med den nye undersøgelses- og forebyggelsesklinik får skoleeleverne her i Børkop-området de samme muligheder, som skoleleverne i den øvrige del af Vejle Kommune. Det betyder, at Tandplejen har en tættere kontakt til børnene i hverdagen, der er vigtig i det forebyggende arbejde. Det særlige ved denne klinik er, at børnene på naboskolen i Gaurslund også kan bruge den," siger Holger Gorm Petersen, formand for Sundheds- og Forebyggelsesudvalget i Vejle Kommune.

Jytte Winther Carlsen, der er leder af den kommunale tandpleje, ser mange fordele i at have en lokal klinik i Børkop:

"Det er guld værd, når det forebyggende arbejde foregår lokalt. Det er let for skolebørnene at komme, uden at de skal bruge ret megen skoletid. Det er især vigtigt for de børn, der har særlig brug for hjælp til at forebygge huller i tænderne. Det kræver et tillidsforhold, som vi har lettere ved at opbygge, når vi kommer på skolen. Samtidig har vi muligheden for et tættere samarbejde med den lokale sundhedsplejerske og skolens lærere.", siger hun.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063