23948sdkhjf

Behov for mere moderne velfærd

Dansk Erhverv hilser regeringens nye debatoplæg om digital velfærd velkommen.
Hvis Danmark ikke opruster kraftigt med nye teknologiske løsninger, der kan kompensere for de manglende varme hænder, kan konsekvensen blive ringere service og dårligere velfærd, mener erhvervsorganisationen:

- Der er behov for, at kommuner, regioner og stat går sammen om at digitalisere alle velfærdsområder fuldt ud. Derfor er vi glade for, at regeringen nu sparker liv i debatten om fremtidens digitale velfærd, siger Christian Ohm, chefkonsulent i Dansk Erhverv.

Kan spare 8 milliarder om året

Ifølge beregninger fra Dansk Erhverv og IT-Branchen kan det offentlige spare op mod 8,2 milliarder kroner om året med investeringer i nye teknologiske løsninger.

- Der er allerede gang i mange gode projekter rundt om i landets kommuner, men der er lang vej endnu. Derfor er der brug for en klar strategi for de investeringer, der skal til for at retænke vores velfærd. Og regeringen bør sætte alt ind på, at de nye, moderne løsninger implementeres fuldt ud, så det ikke bare ender som spredt fægtning, siger Christian Ohm.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078