23948sdkhjf

Dagpengeudspil er en retfærdig og balanceret løsning

Debatindlæg af Radikale Venstres arbejdsmarkedsordfører Nadeem Farooq.
I regeringen har vi taget en lang række initiativer for at hjælpe den gruppe af ledige danskere, der har vanskeligt ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Vi har lavet en midlertidig forlængelse af dagpengeperioden, vedtaget en akutpakke, givet mulighed for efteruddannelse og uddannelsesydelse. Nu laver vi endnu et tiltag over for de danskere, der står uden job, og ikke er berettiget til nogen ydelser. Det er en god og socialt retfærdig løsning for de danskere, der ikke har en indtægt.

Med dagpengeudspillet forlænges den særlige uddannelsesydelse til udgangen af 2013. Herefter indføres en midlertidigarbejdsmarkedsydelse svarende til 80 pct. af den højeste dagpengesats for forsørgere og 60 pct. for ikke-forsørgere. Arbejdsmarkedsydelsen udfases gradvist frem mod andet halvår af 2016. Dagpengeudspillet finansieres primært gennem øget kontingent for a-kassemedlemmer i årene 2013, 2014 og 2015. De nye tiltag betyder, at dagpengereformen indfases på en bedre og mere lempelig måde. Men dagpengereformen – med en to-årige dagpengeperiode og et genoptjeningskrav på 52 uger – står fortsat fast.

Dagpengereformen står uændret. I regeringen har vi gang i et projekt, der skal få danskerne i arbejde igen. Dagpengereformen skaber arbejdspladser og er et vigtigt element i bestræbelserne på, at få alle de arbejdspladser vi tabte under Løkke tilbage.

Der findes ingen snuptagsløsning for at få bugt med arbejdsløsheden. Regeringen har med meget store offentlige investeringer og en ambitiøs vækstplan for erhvervslivet satses massivt på vækst- og jobskabelse. Denne indsats kan dog ikke stå alene. Det er samtidig nødvendigt at se på, hvordan vi får mere ud af de cirka seks milliarder kr., som vores beskæftigelsesindsats koster hvert år. Regeringen har allerede nedsat et udvalg, som skal kulegrave beskæftigelsesindsatsen på baggrund af udvalgets anbefalinger og ideer vil regeringen nedsætte en kommission, som skal komme med forslag til, hvordan dagpengesystemet kan fremtidssikres.

Når det kommer til beskæftigelsesindsatsen, så er det nødvendigt, at vi fortsætter arbejdet med at blive bedre. Det er derfor, vi har nedsat en kommission til at endevende vores beskæftigelsesindsats. Ressourcerne skal bruges bedre, og i endnu højere grad hjælpe til med, at folk ikke kommer til at stå i den vanskelige situation, som nogen står i nu.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079