23948sdkhjf

Elektrisk strøm svitser kræftcellerne væk

Mandag blev de første patienter med kræft i bugspytkirtlen eller leveren behandlet med en helt ny teknik på Kirurgisk Gastroenterologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital.
Metoden kaldes "elektroporation" og går ud på, at man via huden – altså uden at åbne patienten kirurgisk – placerer elektroder ned til det angrebne område og sender strøm på 3000 volt af sted i takt med hjerterytmen. Det slår de nærmeste kræftceller ihjel, men efterlader blodårerne helt intakte.

Elektroporation er dog ingen mirakelkur – den kan kun bremse kræften og ikke fjerne den.

"Patienter, der modtager behandlingen, har uhelbredelig kræft. Behandlingen kan ikke helbrede patienterne, men vil kunne forlænge deres liv med adskillige måneder. Jeg har kendskab til patienter, som stadig er i live 80 måneder efter elektroporation-behandlingen", fortæller professor Ole Thorlacius-Ussing.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11