23948sdkhjf

Lokale håndværkere skal udvide sygehuset i Kolding

Af de 17 vindende entreprenører er cirka halvdelen fra lokalområdet.
Udbuddet var delt op i 22 entrepriser og dækker alt fra råhus, facader og tagdækning til tømrerarbejde, gulve og inventar.

"Det glæder mig meget, at så mange lokale håndværkere skal være med til at udbygge sygehuset i Kolding til trekantsområdets store akutsygehus. Vi får skabt lokale arbejdspladser – og vi får skabt dem nu. Det er fremragende i en tid, hvor byggebranchen har det svært", siger regionsrådsformand Carl Holst (V).

Entreprenøren skal stå for den fase af udbygningen som blandt andet omfatter en ny fælles akutmodtagelse, en ny seks-etagers sengebygning, som bygges oven på den eksisterende bygning og en ny hovedindgang.

Det nye akutsygehus i Kolding står helt færdigt ultimo 2015 og er klar til indflytning og drift i foråret 2016. Derefter skal de eksisterende bygninger renoveres frem til 2017.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094