23948sdkhjf

Kroppen på Toppen

En mere fysisk aktiv hverdag i Aalborg Kommunes dagpleje stimulerer børnenes motoriske udvikling og skaber mere selvhjulpne børn
Aalborg Kommune har netop evalueret projektet ’Kroppen på Toppen’, som i løbet af de seneste 3 år har medvirket til et øget fysisk aktivitetsniveau for børn og voksne, større arbejdsglæde og et forbedret arbejdsmiljø.

Ca. 1000 dagplejere, dagplejepædagoger og ledere har bl.a. gennemført to dages grundkursus, hvor deltagerne klædes på med viden om ergonomiske principper af betydning for dagplejerens dagligdag og den fysiske aktivitet for både børn og voksne. Der er afholdt forældreforedrag, og der er skabt mulighed for erfaringsudveksling dagplejere imellem. Alle dagplejere har fået en aktivitetstaske med legeredskaber til forskellige lege og aktiviteter med børnene, så det er let at gå i gang derhjemme. Ca. 3800 dagplejebørn har deltaget i projektet.

Bevægeglæde er drivkraften i projektet, og det har været centralt, at "det du lærer i dag, skal kunne afprøves i morgen, både fordi det er muligt, og fordi du har lyst", fortæller fysioterapeuterne Annette Toft og Helle Fuglsang, som er ansat i projektet:

"Det er skønt når dagplejerne fortæller om en dagligdag, hvor både børn og voksne har røde kinder og pulsen oppe - og griner sammen. Det viser noget om, at sundhed sagtens kan være sjovt, og at fysisk aktive lege giver fællesskab og glæde. Det har været motiverende at opleve, hvor hurtigt dagplejerne selv tog ejerskab af projektet. Vi har fået så mange gode ideer fra dagplejerne selv, som vi har brugt i vores undervisningsmateriale", fortæller de.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078