23948sdkhjf

Nyt samarbejde om indsats for overvægtige børn og unge

På Holbæk Sygehus ser man samarbejdet som et helt essentielt og visionært skridt på vej imod at kunne imødekomme behandlingsbehovet og hjælpe svært overvægtige børn og unge.
Enheden for overvægtige Børn og Unge på Børneafdelingen på Holbæk Sygehus har siden 2008 behandlet overvægtige børn og unge - med stor succes. Ca. 7 ud af 10 har tabt sig og holdt det efter 2 år.

Nu introduceres den specialudviklede metode i Holbæk, Stevns, Slagelse og Kalundborg kommuner. Sundhedsplejersker og kostvejledere fra hver kommune er blevet grundigt undervist og coachet på Børneafdelingen, og de er nu klar til selv at hjælpe børn og unge i deres respektive kommuner.

Enheden for Overvægtige Børn og Unge vil fortsat optræde som sparringspartner for de kommunale behandlere og løbende bidrage med både undervisning og supervision af behandlerne lokalt.

En enestående og oplagt mulighed

- Samarbejdet er en enestående og oplagt mulighed for både Holbæk Sygehus og kommunerne. Der er 60.000 svært overvægtige Børn og Unge i Danmark, og vi har ventetider på behandling på 8-12 måneder, og familier, der rejser tværs gennem landet for at få behandling. Samarbejdet vil komme børnene til gode, siger ph.d. Jens-Christian Holm, overlæge og leder af Enheden for overvægtige børn på Holbæk Sygehus.

Den kommunale behandling er rettet mod svært overvægtige børn og unge. I kommunerne vil familierne blive fulgt af en sundhedsplejerske og en kostvejleder efter deres individuelle behov, og så længe der er behov. Der lægges allerede fra start en individuel plan for familien med 10-20 arbejdspunkter, som skal hjælpe familien og barnet til vægttab. Arbejdspunkterne rummer blandt andet alle måltider, sukkerholdige drikke, søde sager, spiseøvelser, motion og tidsforbrug ved tv og computer.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079