23948sdkhjf

Epilepsiforeningen foreslår forsøg med hash

Udenlandske erfaringer tyder på, at stoffer fra cannabisplanten i medicinsk form kan reducere hyppigheden af epilepsianfald hos visse patienter.
Dansk Epilepsiforening foreslår, at man laver kontrollerede forsøg med cannabis i medicinsk form til behandling af epilepsipatienter, hvor anden medicin ikke virker.

- Hver tredje epilepsipatient kan ikke gøres anfaldsfri med de medicintilbud, der findes i dag. Der er udenlandske erfaringer, der tyder på, at stoffer fra cannabisplanten i medicinsk form kan reducere hyppigheden af epilepsianfald hos nogle af disse mennesker. Det er oplagt, at man laver kontrollerede danske forsøg, så man finder ud af, om det er en behandlingsmulighed, der kan tilbydes visse grupper danske epilepsipatienter, udtaler Dansk Epilepsiforenings landsformand, Lone Nørager Kristensen.

Hun peger på, at der i udlandet er en stigende opmærksomhed på medicinsk cannabis til personer med epilepsi. I England starter man f.eks. i år afprøvning til personer med epilepsi, på baggrund af nogle meget positive resultater ved dyrestudier.

Nødvendigt med nye og flere behandlingstilbud

Herhjemme har man siden 2011 haft tilladelse til at bruge medicinsk cannabis i form af præparatet Sativex til personer med Sclerose, hvor det bruges som behandling af spasticitet. Der er også cancerpatienter, der legalt får hash-stoffer i pilleform, som en behandlingsmulighed.

- Så længe der er personer med epilepsi, som ikke kan gøres anfaldsfri, er det nødvendigt, at man forsøger at finde nye og flere behandlingstilbud, mener Dansk Epilepsiforenings landsformand.

- Man skal ikke slå holdningerne over på automatpilot og straks ryste på hovedet, bare fordi ordet hash indgår i en sætning om behandling. Det er vigtigt at slå fast, at det er dele af planten, der hverken er euforiserende eller vanedannende, man udvinder til medicinsk brug, siger Lone Nørager Kristensen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062