23948sdkhjf

Schmidt hammer lassen architects vinder hospitalskonkurrence i Sverige

Firmaet har netop vundet den indbudte arkitektkonkurrence om hospitalsudvidelsen i Helsingborg i samarbejde med Aarhus Arkitekterne, NNE Pharmaplan og Kragh & Berglund.
Det 35.000 kvadratmeter store projekt indeholder en ny voksenpsykiatri, ambulatorier og medicinske laboratorier.

Fleksibilitet, overskuelighed, variation, hensyntagen til den menneskelige skala, grønne gårdrum og optimale dagslysforhold er nøgleord i vinderprojektet:

- Vi har designet én samlet bygning, der forholder sig arkitektonisk til både det eksisterende hospital og den omkringliggende by. Bygningen fremstår som et sammenhængende, skulpturelt volumen, der indeholder tre funktionsområder: ambulatorier, laboratorier og psykiatri. Ambulatorierne og laboratorierne, der skal være nemt tilgængelige, er placeret i den nederste kompakte del, mens den øverste del af bygningen, hvor psykiatrien er placeret, opløses i en mere åben struktur, fortæller Kasper Frandsen, associeret partner hos schmidt hammer lassen architects.

Udvidelsen af Helsingborg Hospital er den tredje hospitalskonkurrence vundet af schmidt hammer lassen architects. I sommeren 2012 vandt arkitektvirksomheden, som en del af konsortiet Indigo, konkurrencen om at designe det kommende Nyt Aalborg Universitetshospital, mens udvidelsen til Kolding Sygehus blev vundet i 2010.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063