23948sdkhjf

Nordiske råvarer styrker sundheden

Ny Nordisk Hverdagsmad fører til vægttab, sænker blodtrykket og mindsker risikoen for udvikling af diabetes. Det viser resultater fra Forskningscenter OPUS på Københavns Universitet, der som de første bekræfter sundhedseffekten af en nordisk baseret madkultur.
Forskere fra Forskningscenter OPUS har gennem et halvt år forsynet 181 overvægtige deltagere i OPUS Butiksprojektet med enten Gennemsnitlig dansk mad eller Ny Nordisk Hverdagsmad – en madtype, der er kendetegnet ved, at den bl.a. indeholder flere lokalproducerede, sæsonprægede råvarer - såsom kål, bær, rodfrugter og urter, mere fuldkorn, flere fisk og skaldyr og mindre, men bedre kød.

Studiet viser, at deltagerne, der spiste Ny Nordisk Hverdagsmad, gennemsnitligt tabte sig 4,7 kg, hvorimod gruppen, der spiste Gennemsnitlig dansk mad, til sammenligning tabte sig 1,5 kg i gennemsnit.

Studiet registrerede også et fald i blodtrykket efter seks måneder. Sammenlignet med deltagerne, der spiste Gennemsnitlig dansk mad, var det systoliske blodtryk 5,3 mm Hg lavere hos de deltagere, der spiste Ny Nordisk Hverdagsmad - og selv ved at tage højde for vægttabet, der i sig selv kan sænke blodtrykket, var der et væsentligt fald i systolisk blodtryk. Tilsvarende var det diastoliske blodtryk 3,2 mm Hg lavere hos de nordisk spisende deltagere.

Ny Nordisk Hverdagsmad-gruppen havde desuden et fald i kolesterol, fedt i blodet (triglycerid) samt blodsukker. Blandt en gruppe på 19 personer, der i starten af projektet havde forstadier til diabetes, blev der registreret en klar sænkning af risikoen for type 2-diabetes blandt Ny Nordisk Hverdagsmad-gruppen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093