23948sdkhjf

En pioner inden for brugen af kikkertoperationer

Olav Istre er ledende speciallæge på privathospitalet Aleris-Hamlet og adjungeret professor i gynækologisk kirurgi ved Syddansk Universitet. Der er tiltrædelsesseminar i eftermiddag kl. 14.
Han har i sit virke som speciallæge været blandt pionererne herhjemme inden for brugen af kikkertoperationer. Igennem 21 måneder har han arbejdet med minimal invasiv gynækologi på Harvard Medical School i Boston, og sammen med kollegaen Henrik Springborg fra Aleris-Hamlet Hospitaler har han bragt den såkaldte LESS-metode til Danmark, der gør det muligt at udføre gynækologiske kikkertoperationer gennem bare ét lille hul i navlen.

- Ifølge Dansk Hysterektomi og Hysteroskopi Databases årsrapport for 2011 er blot 20 % af livmoderfjernelserne på de offentlige sygehuse kikkertassisterede. Når der benyttes kikkert, kan man komme tættere på, og overblikket er bedre. Desuden undgår patienten risici og store ar. Desværre udsættes flere tusinde danske kvinder alligevel hvert år for de unødige gener, der er forbundet med en åben operation, fortæller Olav Istre.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078