23948sdkhjf

Fokus på unge og rusmidler

Gruppesamtaler og individuel rådgivning skal over de næste fire år hjælpe unge fra Lolland Produktionsskole og CELFs afdelinger i Lolland Kommune videre.
- Vi kan se, at der er et behov for denne indsats, forklarer misbrugskoordinator Liselotte Larsen fra Sektor for Arbejdsmarked i Lolland Kommune.

Hun er projektleder på Trust U og har det overordnede ansvar.

- Inden vi gik i gang talte vi med skolerne, og de mener selv, at de har flere elever, der kunne have behov for et forebyggende tilbud med fokus på rusmidler.

CELF og Produktionsskolen deltager i både styregruppen og projektgruppen, og skolerne har udvist et stort engagement fra starten, forklarer Liselotte Larsen.

- Kontaktlærere og vejledere har taget godt imod os og de har været meget interesserede på de info-møder, vi har haft med dem. Der er ingen tvivl om, at det gode samarbejde med skolerne har været afgørende for, at det har været muligt at etablere Trust U, siger hun.

Trust U er inspireret af et forsøg fra Københavns Kommune. I Lolland Kommune kører projektet som et samarbejde mellem Sektor for Arbejdsmarked, Børn og Unge og Social & Sundhed, som Misbrugscenter Lolland er en del af.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11