23948sdkhjf

Slagelse vinder Arbejdsmiljøprisen for indsats i hjemmeplejen

Prisen gives til virksomheder eller arbejdspladser, der fortjener anerkendelse og hæder for deres arbejdsmiljøindsats, og hvor indsatsen også kan være til inspiration for andre.
Slagelse Kommune har gennem et 1-årigt projekt sat fokus på, hvordan man i hjemmeplejen løfter og flytter på borgerne.Det har betydet, at man kunne identificere de mest optimale måder at gøre det på. Herefter er personalet blevet oplært i de nye fremgangsmåder og har nu instruktionerne på deres arbejdstelefoner og pc’ere.

Tirsdag modtog kommunen Arbejdsmiljøprisen 2013 i kategorien Muskel-skeletpåvirkninger for projektet.

I kategorien arbejdsulykker gik prisen til Hospitalsenheden Horsens. På hospitalet har man sat fokus på personalets sikkerhed. Det har blandt andet resulteret i at hver anden ulykke, hvor personalet får stukket sig på kanyler og andre skarpe genstande, er undgået. Halveringen af antal stikskader har skabt større tryghed blandt personalet.

Det er ottende gang, at Arbejdsmiljørådet kårer Danmarks bedste arbejdsmiljøindsatser.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078