23948sdkhjf

Regionerne skal gennemgå dimensioneringen på behandlingsstederne

Indlæg af Dansk Epilepsiforening, landsformand Lone Nørager Kristensen.
Fire ud af landets fem regioner erkender, at de ikke kan leve op til udredningsgarantien, der trådte i kraft 1. september, og garanter patienter en udredning inden for en måned. En af de hårdt ramte grupper er mennesker, der muligvis har epilepsi, men må vente på en diagnose og en optimal behandling.

Når regeringen giver borgerne et løfte om, at de kan blive udredt inden for en måned, så må den også sikre, at det kan lade sig gøre. Den må sikre at hospitalerne har fået tilstrækkelige ressourcer – både når det gælder penge og ekspertise.

Derfor kræver vi, at regeringen og regionerne hurtigt finder en løsning på det her. Og regionerne må gennemgå dimensioneringen på epilepsiområdet på landets behandlingssteder, så vi har sikkerhed for, at der er, hvad der skal være for at sikre folk en epilepsiudredning inden for en måned.

Epilepsi er en vanskelig diagnose. Og epilepsien kan gøre uoprettelig skade eller blive forværret, så den er sværere at behandle, hvis den ikke er diagnosticeret og behandlet rigtigt. Det gør mig vred at se, at der er mennesker, der må gå med anfald i over en måned uden af få afklaret, om de har epilepsi eller ej. Ventetiden kan få følger for epilepsiens udvikling, ligesom den tærer på familielivet og psyken. Den kan også få alvorlige økonomiske og sociale konsekvenser i form af indtægtstab – der er nogen der må gå sygemeldt og der er måske også nogen, der mister deres arbejde.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109