23948sdkhjf

9 ud af 10 er glade for den kommunale tandpleje

Det viser en ny undersøgelse lavet blandt forældrene til de børn og unge, der bruger tandplejen i Randers.
Det er første gang, tandplejen i Randers gennemfører en brugerundersøgelse af hele sit tilbud, og tilbagemeldingerne glæder leder af tandplejen i Randers Kommune, Lars Høvenhoff:

"Det er rigtig stort, at vi har opnået så stor en tilfredshed, og det bekræfter mig i, at personalet ude på klinikkerne gør et rigtig flot stykke arbejde og er gode til at møde børnene i øjenhøjde og skabe en god stemning, så det bliver rart at gå til tandlæge. Hvis vi fortsat vil have tilfredse brugere, er det vigtigt, at vi hele tiden er på forkant og udvikler nye måder at gribe tingene an på. Jeg er sikker på, at den store tilfredshed med tandplejen bunder i, at vi er gode til kommunikation med både børn og forældre. Men vi kan altid blive bedre. Det er også derfor, vi har stor fokus på at kommunikere mere via nye digitale medier, skoleintra og SMS, ligesom vi i 2014 indfører et nyt bookingsystem, så man selv kan booke tid til tandlægen og se sine børns journal", siger han.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062