23948sdkhjf

Kronikerprogram har medført en øget professionalisering i kommunerne

Region Hovedstadens kronikerprogram evalueret.
To tredjedele af de sundhedsprofessionelle, der har deltaget i en evaluering af det netop afsluttede kronikerprogram, mener, forløbsprogrammerne under Region Hovedstadens Kronikerprogram har skabt mere sammenhæng og forbedret behandlings- og rehabiliteringsforløbene for patienter med KOL og Type 2-diabetes.

I evalueringen peger de på, at Kronikerprogrammet, der løb over tre år fra 2010 – 2012, har medført en øget professionalisering i kommunerne, og at flere patienter i dag henvises til rehabilitering end tidligere.

Af evalueringen fremgår det blandt andet, at ni ud af ti sundhedsprofessionelle bakker op om forløbsprogrammerne som redskab. De fremhæver især, at forløbsprogrammerne har løftet kompetenceniveauet i kommunerne og øget antallet af kommunale tilbud i projektperioden.

"Det er overordentligt positivt, at så mange bakker op om forløbsprogrammerne som en måde at arbejde sammen på. Det giver os et rigtig godt fundament for den videre proces", siger stabsdirektør for Koncern Plan Udvikling og Kvalitet i Region Hovedstaden og formand for programstyregruppen Christian Worm.

Læs evalueringsrapporten her:

http://www.regionh.dk/NR/rdonlyres/5E757...
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078