23948sdkhjf

Plejecenter bliver til sportshøjskole

Skolefællesskabet SINE i Løgumkloster er nu på vej til at udvide aktiviteterne med en sportshøjskole, som kan få til huse i det tidligere plejecenter Aaløkke, der har stået tom, siden det nye plejecenter Lindevang blev taget i brug i 2011.
Borgmester Laurids Rudebeck ser gerne, at kommunen overdrager Aaløkke til SINE til brug for den planlagte højskole, så der atter kan komme liv i de tomme bygninger.

"Der gælder særlige regler for en sådan overdragelse, og opgaven er derfor lige nu at finde den rigtige konstruktion. Det undersøger vi, og jeg håber meget, at det lykkes. SINE er en succesfuld skole og et stort aktiv for Tønder Kommune, og det nye tiltag vil udbygge og styrke denne position yderligere. Vi kan bl.a. se frem til 15-20 nye arbejdspladser, og samtidig får vi en god udnyttelse af de tomme bygninger. Så der er mange plusser ved SINEs nye projekt", siger borgmesteren.

Den nye sportshøjskole vil tilbyde både korte og længere kurser inden for forskellige idrætslinjer, som f.eks. fodbold, håndbold, dans, skisport, friluftsliv, basketball, badminton og golf. Dertil kommer instruktøruddannelser gerne i samarbejde med DIF og DGI, forberedelseskurser til bl.a. politi-, fysioterapeut- og ergoterapeutuddannelserne og til bachelor- og kandidatuddannelserne i idræt.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097