23948sdkhjf

FOA forlader OAO - mn holder en dør på klem

Et flertal i FOAs hovedbestyrelse har ved et ekstraordinært møde om sidste uges mini treparts-aftale om modernisering af den offentlige sektor besluttet at melde sig ud af Offentligt Ansattes Organisation.
For FOA er det bl.a helt uforståeligt, at parterne i mini treparts-aftalen blander sig i, hvorvidt kommuner og regioner skal kunne få dispensation fra bestemmelser i de aftalte overenskomster, fortæller forbundsformand Dennis Kristensen:

"Den mulighed for at søge dispensation har hele tiden været en del af frikommuneforsøget. Men det har hidtil alene været overenskomstparterne, der tog stilling til den slags ansøgninger. Nu har parterne i mini treparts-aftalen så åbenbart tænkt sig, at de skal sidde og rode med fingrene nede i FOAs overenskomster. Det er uhørt. Jeg har aldrig oplevet noget lignende," siger han.

Beslutningen i FOAs hovedbestyrelse holder en dør åben for et fortsat medlemskab af OAO, såfremt LO-organisationerne på det offentlige arbejdsmarked i fællesskab i løbet af det næste halve år kan diskutere sig frem til et fremtidigt bæredygtigt grundlag for OAO, lyder det fra FOA.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094