KL positiv over for ny aftale om udsatte boligområder
Kommentar af formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg Jacob Bundsgaard.
Jeg er glad for, at vi nu får et mere nuanceret billede af, hvad der er med til at gøre et boligområde socialt udsat. Det er beskæftigelse og uddannelse, der skaber forandringer i de udsatte boligområder. Med kriteriet indkomst bliver der desuden sat fokus på udfordringen med en koncentration af beboere med lav indkomst i et boligområde.
KL er dog ærgerlig over, at regeringen har valgt at beholde ordet ’ghetto’. "Det er stigmatiserende og modarbejder forebyggelsen af, at problemerne i udsatte boligområder vokser sig større.
I aftalen lægges der op til, at staten skal indgå partnerskab med kommunerne om indsatsen i de udsatte boligområder. Det er afgørende, at kommuners lokalkendskab og indsigt i de lokale udfordringer inddrages. Der for er det også vigtigt, at kommuner får indflydelse på, hvad der skal til for at skabe en positiv udvikling i de udsatte boligområder.
Regeringens målsætning om at reducere antallet særligt udsatte boligområder med en fjerdedel og halvere antallet inden udgangen af 2021 kræver, at økonomien følger med.
Derudover er det vigtigt, at regeringens fokus på de fire store kommuner ikke betyder, at de andre kommuners udfordringer med de udsatte boligområder bliver glemt.
KL er enig i, at den kommunale kernedrift skal tænkes strategisk sammen med den boligsociale indsats. Derfor er det vigtigt, at forliget sikrer gode rammer for, at kommuner, boligorganisationer og politi kan indgå lokale aftaler om lokale indsatser.
I sit udspil på det boligsociale område fra december i fjor anbefalede KL netop, at kommuner, boligorganisationer lokalt skaber fælles forståelse om udfordringerne og om fælles målsætninger og indsatser.