23948sdkhjf

Europæisk akkreditering til det vestdanske Center for Neuroendokrine Tumorer

Centret på Aarhus Universitetshospital lever op til de krav, der stilles til de absolut bedste i verden.
Det tværfaglige behandlerteam på Aarhus Universitetshospital tager sig af patienter med neuroendokrine tumorer, en relativt sjælden form for kræft, som opstår i slimhinden i mavetarm-systemet eller luftvejene.

- Vi har organiseret os sådan, at vi er i stand til at fokusere på enkle og hurtige patientforløb med inddragelse af de mest moderne teknikker til at stille diagnosen og de nyeste og bedste behandlingsmuligheder. Og ikke mindst med nært samarbejde mellem mange specialister. Vi samarbejder også med patienterne om forskning. Mange får tilbud om at være med i et projekt, og man er specielt langt fremme i Norden både hvad angår forskning i- og behandling af den specielle kræftform. Det skyldes flere års tradition for frugtbart samarbejde i Skandinavien om den lille patientgruppe. Med akkrediteringen et det dokumenteret, at vores indsat er på højeste internationale niveau, og at vores strategi er den rette, siger Henning Grønbæk, centerleder, leverkræftspecialist, forskningsoverlæge og fra 1. april også klinisk professor.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08