23948sdkhjf

Stor interesse for at høre om nyt universitetshospital

450 har tilmeldt sig arrangementet på Folkeuniversitetet i Odense onsdag aften. Arrangørerne melder om udsolgt.
Informationsaftenen handler om det nye universitetshospital og de øvrige planer og visioner for området i det sydlige Odense, og bag det udsolgte arrangement står projektorganisationen for Nyt OUH, Syddansk Universitet, Odense Kommune og Ejendomsselskabet Freja.

Der vil være oplæg om byggeprojektet og tankerne bag et moderne universitetshospital bygget helt fra bunden, om det nye Sundhedsvidenskabelige Fakultet, der skal bygges sammen med sygehuset, samt om letbane, infrastruktur og den nye forsker-videnpark Cortex Park.

Efter oplæggene kan deltagerne møde repræsentanter for Nyt OUH, Syddansk Universitet, Odense Kommune og Freja Ejendomme. Her kan man få en snak omkring alt fra byggeriet, de nye koncepter på Nyt OUH over det nye Sundhedsvidenskabelige Fakultet som koblingsbygning mellem universitet og hospital til miljøpåvirkninger og lokale forhold.

Arrangementet foregår onsdag kl. 19.00 – 21.00 på Syddansk Universitet i lokale U45.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078