23948sdkhjf

Her er Venstres krav til lovforslag i lægekonflikt

Tirsdag fremsætter regeringen sit lovforslag om almen praksis. Nu fremsætter Venstre flere krav til indgrebet.
* Det endelige lovforslag skal respektere de praktiserende læger som selvstændige erhvervsdrivende.

* Det endelige lovforslag skal respektere aftaleretten, og de praktiserende læger skal have indflydelse på de opgaver, som almen praksis skal varetage. Kommuner og regioner skal ikke kunne pålægge almen praksis uanede mængder af nye opgaver, uden at lægerne har indflydelse herpå.

* Det endelige lovforslag skal indhegne omfanget af minister-bemyndigelser, og dermed opstille tydelige begrænsninger i adgangen til at kunne foretage detailregulering.

* Lovforslaget skal ikke detailregulere arbejdstilrettelæggelsen i almen praksis. Det er aftalestof.

* De praktiserende læger skal ikke pålægges et nyt omfattende registreringsarbejde, og skal for eksempel ikke til at kode alle patienthenvendelser.

* Regionerne skal ikke have ubegrænset adgang til personfølsomme data og oplysninger, ligesom persondataloven selvfølgelig skal respekteres fuldt ud.

* Lovforslaget skal slå fast, at regionerne ikke har adgang til at kunne ekspropriere private praksisser.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062