Slidt idrætsanlæg får nyt liv
Det kommende bevægelseslandskab på Fanø skal byde på et væld af muligheder for at dyrke sport og bevæge sig.
Første spadestik til projektet: "Den røde tråd - et aktivt bevægelseslandskab i mødet mellem Fanøs kultur og natur" tages i dag.
Som en del af projektet skal der ske en større bearbejdning af landskabet i området. Træer og andre typiske elementer fra den omgivende natur skal fremhæves, så den besøgende i området får en markant anderledes oplevelse.
Det nye bevægelseslandskab skal være med til at give borgerne mere lyst til at bevæge sig og dermed bidrage til deres sundhed og livskvalitet.