23948sdkhjf

Stor ulighed i behandling af blodpropofre

Kun i Region Midtjylland kan personer, der rammes af en blodprop, være sikre på at få den rette behandling.
Når man bliver ramt af en blodprop i hjernen, begynder uret at tælle ned. Får man ikke den blodpropopløsende medicin i de første timer, er konsekvensen hjerneskader eller i værste fald døden.

Det er dog kun i Region Midtjylland, at patienterne kan være sikre på at få den livsvigtige, blodfortyndende medicin trombolyse. I de øvrige regioner kan patienterne risikere at blive indlagt på hospitaler, der ikke kan behandle dem, skriver Ekstra Bladet.

Den geografiske ulighed i behandlingen, får nu en læge, der arbejder med genoptræning af blodpropofre, til at protestere.

- Når man bliver indlagt på et hospital, som ikke kan give trombolysebehandling, så er patienten dømt ude fra starten. Det er ikke rimeligt, siger overlæge Ole Davidsen til Ekstra Bladet.

I Region Midtjylland har man siden sidste år kun kørt blodpropramte borgere til de to hospitaler, der kan give den livreddende blodpropopløsende behandling. Og det har forbedret behandlingen.

- Den nye hospitalsstruktur betyder, at vi får 13 procent flere patienter i blodpropopløsende behandling, siger Grethe Andersen, overlæge i neurologi på Aarhus Universitetshospital.

Problemet med blodpropbehandlingen i de øvrige fire regioner er, at læger og ambulancefolk på ulykkesstedet skal vurdere, om patienten er berettiget til behandling eller ej.

Skønner de forkert og sender patienten til det lokale hospital, der ikke kan give den blodpropopløsende behandling, så er hjerneskaden sket.

Der findes dog en let måde at løse problemet på:

- Man skal ikke indlægge patienter på hospitaler, der ikke kan give trombolyse. Patienterne skal i den akutte fase kun sendes til de store enheder, der har flere behandlingsmuligheder og mere erfaring, mener overlæge Ole Davidsen.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093