5000 kvadratmeter sundhed
Brønderslev Kommune og Region Nordjylland tager i dag første spadestik til et nyt sundhedshus i Brønderslev med plads til praktiserende læger, speciallæger og kommunale sundhedsfunktioner.
"Det første spadestik er en positiv begivenhed for borgerne i Brønderslev. Jeg er ikke i tvivl om, at Sundhedshuset vil blive en gevinst for borgerne og bidrage positivt til udviklingen i Brønderslev. Huset vil også samle flere sundhedstilbud lokalt. Det betyder, at borgerne i ét og samme hus kan få hjælp til flere forskellige problemer. Mit håb som borgmester er også, at huset på sigt vil komme til at rumme flere både regionale og kommunale sundhedsfunktioner", siger borgmester Lene Hansen (S), som samen med regionsrådsformand Ulla Astman (S) tager de første spadestik til byggeriet tirsdag formiddag.
Brønderslev Sundhedshus forventes at stå færdig i begyndelsen af 2015.