Studerende tager til Nordjylland
Over 100 medicinstuderende og yngre læger har meldt deres ankomst, når Region Nordjylland i samarbejde med Den Lægelige Videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord torsdag holder specialevalgsdag 2013.
"Vi mener, det er en god kilde til inspiration og netværk når medicinstuderende og yngre læger sættes i stævne med faglige repræsentanter for de lægefaglige specialer. Samtidig håber vi, at det kan medvirke til at skabe en indledende ramme for dialoger om senere specialisering, lægekarriere og lægeliv", siger Thomas Kanstrup, som er en af arrangørerne for dagen.