23948sdkhjf

Hovedstadens kandidater på plads

289 kandidater fra 30 lister og partier skal kæmpe om regionsrådets 41 pladser.
Hvor længe skal du vente på skadestuen? Hvordan mindsker vi tvang i psykiatrien? Hvornår skal bussen køre? Det er nogle af de spørgsmål, som kandidaterne til regionsrådet i Region Hovedstaden vil diskutere i de kommende uger op til regionsvalget den 19. november.

Samtidig skyder Region Hovedstaden sammen med landets øvrige regioner en kampagne i gang, som i de kommende tre uger op til valget skal oplyse borgerne om regionernes arbejdsopgaver. På busser og plakater, i radiospots og aviser og på nettet vil borgerne blive mødt med spørgsmål, der skal skabe opmærksomhed på de politiske dilemmaer som regionsrådet beskæftiger sig med.

"Ved at pege på konkrete dilemmaer, som regionernes politikere dagligt beskæftiger sig med, vil vi vise, at Region Hovedstaden er en stor og vedkommende del af danskernes hverdag. Det er vigtigt, at borgerne gør deres stemme gældende, hvis de vil have indflydelse på områder som sundhed, uddannelse, trafik og vækst", forklarer Margrethe Lyngs Mortensen, kommunikationsdirektør i Region Hovedstaden.

www.rv13/hovedstaden kan du læse mere om regionsvalget, kandidaterne og deltage i debatter.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078