23948sdkhjf

National handleplan for ADHD

Handleplanen skal give kommunerne et samlet og ambitiøst afsæt for arbejdet med at hjælpe børn, unge og voksne med ADHD og lignende vanskeligheder.
Handleplanen fokuserer på de børn, unge og voksne, som har brug for støtte til at tackle udfordringer, de møder. Det kan f.eks. være at støtte familier, så konflikter og frustrationer kan forebygges, eller at støtte unge mennesker i at få struktur på tilværelsen og styr på selvtilliden, så de får mod og ressourcer til at gennemføre en uddannelse.

I handleplanen er der også anbefalinger til, hvordan man opsporer voksne med ADHD, som på andre måder er i kontakt med det sociale system, uden at deres diagnose er opdaget.

"Mennesker med ADHD og lignende symptomer har brug for ekstra støtte til at håndtere konflikter og få styr på hverdagen. Vi ved, at med den rette indsats man kan gøre rigtig meget for at forhindre, at problemerne tager overhånd - og i visse tilfælde måske helt undgå at symptomerne udvikler sig til en egentlig diagnose. Med handleplanen for ADHD ønsker vi at gøre opmærksom på de store personlige gevinster der er, når mennesker med ADHD får den rette hjælp. Den gevinst gavner også samfundet som helhed, og jeg synes bestemt, at begge dele er værd at investere i", siger Social- og integrationsminister Karen Hækkerup.

Handleplanen er målrettet kommunerne og skal ses som en platform for fremtidige kommunale tiltag og strategier på ADHD området.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079