23948sdkhjf

Bæredygtig fisk på menuen

Dansk Supermarked har indgået samarbejde med CSR Fonden om at sponsorere bæredygtig frokost til de 1200 konferencedeltagere til CSR Awards.
Konferencen har fokus på, hvordan virksomhederne kan tage mere effektivt ansvar for samfundsudviklingen, og deltagerne vil typisk være ledere og folk, der arbejder professionelt med samfundsansvar.

Dansk Supermarked har indgået et samarbejde med WWF Verdensnaturfonden om at sikre, at deres fulde sortiment af fisk og skalddyr i Bilka, Føtex og Netto inden for tre år skal være dokumenteret bæredygtigt. Baggrunden for den beslutning er, at akvakultur - opdrættede fisk og skaldyr - er den hurtigst voksende fødevareindustri i verden. Men den type opdræt har store konsekvenser for miljø og sundhed, og samtidig er de fleste af verdens vilde fiskebestande under et voldsomt pres på grund overfiskeri, fortæller Helene Regnell, CSR-chef i Dansk Supermarked:

"Det er et langt sejt træk at ændre fiskeri og fiskeopdræt i en mere bæredygtig retning, og det kræver, at vi konstant gør opmærksom på problematikkerne. Derfor er vi også glade for samarbejdet med CSR Fonden om CSR AWARDS 2013, der giver mulighed for videndeling af, hvad der sker på området. På den lange bane er det vores forventning, at vi sammen med WWF kan sikre resultater og være med til at flytte det danske marked markant”, siger hun.

På den to dage lange CSR-konference vil Dansk Supermarked desuden invitere en del af konferencedeltagerne til et besøg på et dansk dambrug for at give dem indblik i, hvordan bæredygtig ørred opdrættes i Danmark.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063