23948sdkhjf

Ny chef for Socialtilsyn Midt

En af de første opgaver for den nye tilsynschef er at organisere det nye tilsyn, så det er klar til start 1. januar 2014.
Ulla Bitsch Andersen kommer fra en stilling som driftsleder af psykiatri, misbrug og socialt udsatte i Herning Kommune, og hun har tidligere arbejdet med tilsynsopgaver. Ulla Bitsch Andersen har en juridisk kandidateksamen fra Aarhus Universitet, og har bl.a. erfaring fra en række kommuner og Ringkøbing Amt.

"Det nye socialtilsyn skal højne kvaliteten af tilsynet med sociale tilbud til gavn for de mest udsatte borgere i landet. Det har Ulla Bitsch Andersen formatet til at løfte. Hun har en god portion ledelseserfaring, fagligt indblik og kan fungere som et fyrtårn for de kommende medarbejdere. Hun skal og kan udstikke de overordnede rammer og visioner for tilsynsenheden", siger direktør Leif Sønderup.

Socialtilsyn Midt skal fra 1. januar 2014 føre tilsyn med omkring 2.600 sociale døgntilbud i Region Midtjylland, herunder 2.000 plejefamilier og 600 øvrige sociale tilbud. Der forventes 75 medarbejdere i socialtilsynet.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064