23948sdkhjf

Oplysningskampagner rammer bredt

Sundhedsstyrelsens forebyggelseskampagner når både personer med kort uddannelse og personer med længerevarende uddannelse, viser en ny undersøgelse.
Formålet med undersøgelsen var at afdække, om der er en social skævhed i, hvordan Sundhedsstyrelsens forebyggelseskampagner rammer.

Generelt ses der ikke en social skævhed i, hvem der har set kampagnerne over de seneste 5 år, og hvordan de har givet anledning til ændret adfærd, konkluderer undersøgelsen.

Undersøgelsen har derudover afdækket forskelle i danskernes medievaner og i, hvordan forskellige målgrupper afkoder Sundhedsstyrelsens kampagner:

- Når Sundhedsstyrelsen gennemfører store massemediekampagner, er det afgørende, at vi når de rigtige målgrupper og undgår utilsigtet skævhed i vores kommunikation. Og selv om undersøgelsen viser, at kampagnerne rammer rigtigt, så er social ulighed i sundhed en problematik, vi hele tiden har fokus på. Sundhedsproblemerne - og særligt de negative konsekvenser - er især koncentreret blandt borgere med ingen eller kort uddannelse. Derfor vil vi i fremtiden målrette vores kampagner endnu mere til de målgrupper, der har det største behov, siger enhedschef Jette Jul Bruun.

Undersøgelsen er gennemført af Advice A/S for Sundhedsstyrelsen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078