23948sdkhjf

Ny International Medical & Scientific Advisor i StemCare

Den danske stamcellebank har ansat Dr. Cherie Daly pr. 1. september.
Hun har mere end 10 års erfaring i stamcelleindustrien og har arbejdet i Afrika, Mellemøsten, Asien og senest i Europa. Cherie Daly får til opgave at understøtte StemCares internationaliseringsstrategi samt bringe de udenlandske behandlingsresultater til Danmark.

I Mellemøsten var Cherie Daly Executive Manager for Cryo-Save Arabia, hvor hun havde ansvaret for at etablere og lede et nyt stamcelle-laboratorium i Dubai. Senere i Golf-staterne lobbyede Cherie Daly på regeringsniveau – sammen med nøgleinstitutioner i området – med henblik på at skabe viden om stamcelle banking over for kommende forældre i regionen. I 2009 rykkede hun til Singapore og blev Group Medical Affairs Manager for CordLife, der er en af de førende private stamcellebanker i Asien med laboratorier i Singapore, Hong Kong, Indonesien, Filippinerne, Indien, og som samarbejder med de to største offentlige/private stamcellebanker i Kina. Siden slutningen af 2010 har Cherie Daly arbejdet i Europa, senest som Group Medical Affairs Consultant for Europas største private stamcellebank Cryo-Save. Hun har desuden talt på en lang række regionale og internationale lægekonferencer, optrådt på radio og tv, og holdt utallige foredrag om stamceller og deres store potentiale.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062