23948sdkhjf

50 millioner til Gigthospitalets udvikling

A.P. Møller Fonden donerer 50 millioner kroner til udvikling af Kong Christian X’s Gigthospital i Sønderjylland.
Gigthospitalet har i dag til huse i nogle utidssvarende rammer i Gråsten, og Gigtforeningen har i en årrække søgt midler til at modernisere hospitalet og sikre dets bevarelse. Svaret på udfordringen har vist sig at være en flytning til Sønderborg Sygehus med de positive synergieffekter, det vil give, og en samtidig modernisering af faciliteterne for patienter og personale på hospitalet.

"I Gigtforeningen er vi dybt taknemmelige for, at Fonden har besluttet at støtte vores arbejde med at etablere et stærkt reumatologisk center på Sønderborg Sygehus. Det vil komme mange nuværende og fremtidige gigtpatienter til gode, og sikre at de kommer i den rette behandling hurtigst muligt. Donationen giver mulighed for, at vi kan skabe et endnu stærkere behandlingstilbud til dem, der har brug vores særlige ekspertise inden for behandling af sygdomme som leddegigt, rygsøjlegigt og psoriasisgigt," siger direktør i Gigtforeningen, Lene Witte.

Moderne og fleksible rammer

Også VILLUM FONDEN har tidligere på året givet tilsagn om at bidrage med 50 millioner kroner til udviklingen af Gigthospitalet. Gigtforeningen vil i de kommende måneder fortsætte konkretiseringen af projektet og afsøge mulighederne for at opnå yderligere finansiering til det visionære projekt.

"Det er helt afgørende for Gigtforeningen, at en flytning af hospitalet til en selvstændig afdeling på Sønderborg Sygehus bliver så god som muligt for patienterne, medarbejderne og de mange andre med en nær tilknytning til Gigthospitalet. Vi glæder os helt enormt, til det hele er på plads, så vi kan byde patienterne velkommen i moderne og fleksible rammer, som muliggør en optimal behandling," siger Lene Witte.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079