Helende arkitektur
Et forskningssamarbejde mellem Tværfagligt Smertecenter i Aalborg og Aalborg Universitet vil nu undersøge, om rummets design og arkitektur virkelig kan påvirke tilstanden hos kroniske smertepatienter.
"Jeg har arbejdet otte år som sygeplejerske, og jeg synes, at det er slående, hvor mangelfulde de fysiske rum på sygehusene er. De ser ikke pæne og ordentlige ud, og de er derfor ikke behagelige at være i. Det er ikke af ond vilje, at personalet ikke gør noget ved det. Jeg tror derimod, at personalet er vant til, at det ser sådan ud, når man er på et hospital, og de derfor bliver "blinde" for, hvordan rummet ser ud. De tænker ikke på, at rummenes indretning kan påvirke behandlingerne, men det tror jeg på, at de kan, og det tror jeg, at det nyindrettede lokale vil vise. Rummet er nemlig indrettet, så patienterne får flest mulige positive sansestimuli og færrest mulige negative. Dermed stresses de mindst muligt, og jeg glæder mig til at vise det nye lokale frem", fortæller Mette Blicher Folmer, som læser sin ph.d. på Aalborg Universitets Institut for Arkitektur & Design.
Der er officiel indvielse af lokalet hos Tværfagligt Smertecenter på fredag.
Patienterne føler sig bedre til rette
Behandlerne på smertecenteret, blandt andre smertesygeplejerske og psykoterapeut Mariane Ellen Jørgensen, som arbejder tæt sammen med Mette Blicher Folmer om projektet, glæder sig over, at rummet nu er klart til at blive vist til offentligheden.
"Det er meget tydeligt, at patienterne føler sig bedre til rette i det nye rum end i det gamle. I det nye rum indretter de sig hurtigt, for der er både tæpper og puder og bløde møbler, som de kan slappe af i. En patient sagde om rummet "Det er ikke et hjem, men det føles ligesom et", og det er vigtigt. I et hjem føler du dig nemlig sikker og tryg, og når patienterne får den følelse i rummet, vil vi kunne komme længere med behandlingen, siger Mariane Ellen Jørgensen.
I dag bliver en række af patienterne på Tværfagligt Smertecenter behandlet i lokale A, altså det traditionelle institutionelle miljø, og de indgår i projektet som kontrolgruppe. Eksperimentgruppen er så de, der bliver behandlet i det nyindrettede lokale. Inden forsøget gik i gang udfyldte patienterne en række spørgeskemaer, hvor de svarede på spørgsmål om blandt andet angst, depression og livskvalitet, og til efteråret skal det så vise sig, om eksperimentgruppen oplever mindre angst og depression og større livskvalitet i forhold til kontrolgruppen.