23948sdkhjf

Finanslov: KL glæder sig over øgede anlægsinvesteringer

- men efterlyser bedre styring og målretning af ressourcer i den statslige uddannelsessektor lige som på de øvrige velfærdsområder.
I regeringens netop fremlagte finanslovsforslag er der afsat en reserve på en milliard kroner til øgede offentlige investeringer og det offentlige investeringsniveau øges til over 44 milliarder kroner i 2014:

"KL er positiv over for, at regeringen vil løfte de offentlige anlægsinvesteringer. Hvis kommunerne skal fortsætte med at gøre driften mere effektiv og fortsætte udviklingen i produktiviteten, er det afgørende, at vi kan foretage de nødvendige investeringer," udtaler KL’s formand Erik Nielsen.

KL mener dog, at det er problematisk at styre efter taxametertilskud på uddannelsesområdet, da det betyder, at flere studerende automatisk udløser højere tilskud. Det sikrer ikke en øget effektivisering, sådan som det sker på mange af de øvrige velfærdsområder i disse år.

"I kommunerne står vi over for markant flere ældre. Hvis kommunerne anvendte samme taxametertilskud på ældreområdet, som staten gør i uddannelsessektoren, ville der skulle afsættes et betydeligt milliardbeløb. Men regeringen fortæller os, at vi i kommunerne skal løse vores opgaver mere effektivt. Den medicin bør regeringen selv tage i styringen af den statslige uddannelsessektor," lyder det fra Erik Nielsen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062