23948sdkhjf

God dag for kronisk syge og for nærdemokratiet

Debatindlæg af direktør i Gigtforeningen, Lene Witte.
Regionsrådet oplyser, at "varmtvandsbassinerne på sygehusene i Holbæk, Nykøbing F. og Roskilde sygehuse forbliver i drift i to år. I den periode skal sygehusene følge, hvor meget varmtvandsbassinerne bliver brugt i patientbehandlingen. Herefter vurderes behovet for bassinerne igen."

Man kan få det indtryk, at bassinerne overlever på lånt tid. Men i Gigtforeningen er vi overbeviste om, at der også om to år vil være et stort og reelt behov for bassinerne, og at de derfor er sikret fremover.

Det er dog klart, at Gigtforeningen vil sikre, at også det nye Regionsråd, når det er sammensat efter valget til november, forstår varmtvandsbassinernes betydning og anerkender, at de er uvurderlige for mennesker med kronisk sygdom og handicap. Og det er indlysende, at vi holder øje med udviklingen.

Jeg beklager dybt, at varmtvandsbassinet på Køge Sygehus må lukke. Det er både trist og ærgerligt, for der er langt over 100 brugere af bassinet. Nu forventer vi, at man kan finde en løsning, så brugerne kan træne i varmtvandsbassiner andre steder i nærområdet.

Samtlige partier i Regionsrådet har tilsluttet sig forliget om varmtvandsbassinerne – og ifølge Gigtforeningens direktør fortjener det anerkendelse:

Regionens politikere er trådt i karakter. De har med forliget sikret, at kronisk syge og mennesker med handicap fortsat skal have mulighed for at træne i varmt vand. Desuden har regionspolitikere demonstreret, at de lytter til stærke argumenter fra både borgere og foreninger, og at de tager nærdemokratiet alvorligt. Det fortjener stor ros.

I Gigtforeningen har vi kæmpet ihærdigt for at undgå, at politikerne lukkede bassinerne. Vi er utrolig glade for, at det har været indsatsen værd.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063