Online lektiehjælp til anbragte børn
I samarbejde med Landsforeningen af Opholdssteder, Botilbud og Skolebehandlingstilbud udvides online lektiehjælp tilbudet nu også til anbragte børn på foreløbig fem skoler som et pilotforsøg.
- Mange af de anbragte unge har i løbet af deres forholdsvis unge liv mødt mange professionelle voksne med forskellige professionelle tilbud om hjælp og støtte. Lektier Online baserer sig på frivillighed, og det, at de udsatte unge får mulighed for at møde nogen andre unge, der frivilligt vil hjælpe dem, det tror jeg kan være en stor styrke, siger Geert Jørgensen, direktør for Landsforeningen af Opholdssteder, Botilbud og Skolebehandlingstilbud (LOS), som organiserer omkring 200 private anbringelsestilbud med interne skoler.