Ultralyd i Akutafdelingen
På Hospitalsenheden Horsens uddannes alle Akutafdelingens læger i at bruge klinisk ultralyd.
Pilotprojektet fokuserer især på række akutte tilstande, hvor en hurtig og sikker diagnosticering er afgørende for at sikre en effektiv behandling for patienten. Det er bl.a. afsløring af blødninger i bryst, mave og hjertesækken, udposning på hovedpulsåren og andre akutte tilstande i bughulen.
- Kan vi kan gøre akut ultralyd til et rutineværktøj i den akutte modtagelse af meget syge patienter, og dermed overtage en række procedurer fra Billeddiagnostisk Afdeling, vinder vi en betydelig gevinst for en lang række akutte patientforløb, siger ledende overlæge Ove Gaardboe.