23948sdkhjf

De tager telefonen på rådhuset

Næsten tre ud af fire opkald til Høje-Taastrup Kommune bliver behandlet korrekt, det vil sige taget på en serviceminded måde, stillet om til rette vedkommende eller besvaret af en tilpas informativ telefonsvarer, viser en ny måling.
Det er firmaet Telemind, der står bag målingen, som også viser, at kommunens tilbagekaldsdisciplin, dét, at der bliver ringet tilbage på henvendelser inden for 48 timer, er steget til 75 procent imod 56 procent året før.

Formand for Borger- og Erhvervsudvalget Michael Blem Clausen glæder sig over, at kommunens telefonpolitik om aktiv service over for borgeren bliver overholdt i langt de fleste tilfælde. Men også han ser potentiale for endnu bedre service:

"Vi skal blive endnu bedre til at præsentere os korrekt, sørge for, at telefonen bliver stillet om, hvis vi ikke er til stede og tage imod beskeder på kollegaens vegne. Vi skal for alt i verden undgå, at borgeren føler sig som kastebold i systemet," siger han.

Telemind har foretaget i alt 1300 opkald til Høje-Taastrup Kommune i perioden 21. maj til 25. juni 2013. Opkaldene er foretaget til Rådhuset, Driftsbyen og Jobcentret. Telemind foretog i 2012 ca. 1000 opkald til landets kommuner, og det gennemsnitlige serviceindex var 58 procent.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063