Region Midtjylland indgår partnerskab med CSR Fonden
Når Danmarks største CSR-konference, CSR AWARDS, løber af stablen i Holstebro til september, er Region Midtjylland stor-sponsor.
På den to dage lange konference vil Region Midtjylland også holde et "side-event", hvor de sætter fokus på arbejdet med CSR og samarbejde med andre aktører om samfundsansvar og bæredygtighed. Region Midtjylland vil på denne "side-event" præsentere bredden i arbejdet med samfundsansvar, fra beskæftigelsesprojekter i samarbejde med private og offentlige aktører, til branding af den Europæisk Kulturhovedstad - Rethink/Århus 2017, hvor man bl.a. arbejder med bæredygtighed og mangfoldighed.