23948sdkhjf

Børn og unge fortæller om deres oplevelser med sundhedsvæsenet

170.000 elever fra 4.-10. klasse og ungdomsuddannelserne i Region Hovedstaden inviteres til at være med i konkurrencen Sygt Go’ Sundhed.
Frem til d. 11. marts kan de unge komme med deres input til, hvordan det er at være barn eller ung i sundhedsvæsenet - enten via Facebook eller på mail.

- Politikerne i Region Hovedstaden er ved at udvikle en børnepolitik, der skal hjælpe børn og unge, der er i kontakt med sundhedsvæsenet. For at få dem, det hele handler om, til at hjælpe os, har vi derfor valgt at lave en konkurrence, hvor præmierne er rigtig gode og værd at gå efter, fortæller Vibeke Storm Rasmussen, regionsrådsformand i Region Hovedstaden.

Det bedste bidrag vil blive udvalgt af et panel bestående af Region Hovedstadens politikere. Panelet lægger vægt på, at besvarelserne indeholder overvejelser om sundhed, livsstil, hvordan det er at være barn i sundhedsvæsenet, og hvordan sundhedsvæsenet kan blive bedre til at tage hånd om børn og unge.

De to ældste kategorier kæmper på Facebook om to rejsegavekort på 50.000 kr. til hele klassen. De bidrag, der får flest likes, vinder desuden 10.000 kr. til klassekassen. De yngste deltagere sender deres svar på mail og kan vinde en klassetur til Legoland.

Vinderne får overrakt deres præmie på Sundhedsdage 2013 22. marts i Øksnehallen i København.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079