23948sdkhjf

Danskerne mangler viden om farlig hjertesygdom

Ny undersøgelse viser, at et stort flertal af danskerne ikke ved, hvad hjertesvigt er, eller hvilke symptomer, de skal holde øje med.
Omkring 100.000 danskere lever i dag med den alvorlige og dødelige sygdom hjertesvigt, hvor dele af hjertemusklens evne til at pumpe blod rundt i kroppen er ødelagt. Kun ca. 50.000 har fået stillet diagnosen og er i behandling for hjertesvigt.

Den nye undersøgelse lavet for Hjerteforeningen viser, at hver fjerde dansker forveksler de typiske symptomer på hjertesvigt, som er ekstrem træthed efter kortvarig fysisk aktivitet f,eks, ved gang lige ud eller åndenød, der tvinger en til at sidde op og sove om natten, med astma. Mere end hver tredje mener, at betegnelsen hjertesvigt er det samme som hjertestop. Og størstedelen ved ikke, at hjertesvigt er en kronisk tilstand, som følger én resten af livet. Kun hver tiende ved, at åndenød, der tvinger en til at sidde op, og ekstrem træthed mange timer efter kortvarig aktivitet, er de typiske symptomer på hjertesvigt.

Effektiv medicinsk behandling

Hjerteforeningens formand, overlæge, dr.med. Henrik Steen Hansen kalder det bekymrende, at misforståelsen om hjertesvigt og symptomerne er så udbredt, og også Dansk Cardiologisk Selskab håber, at mange flere bliver opmærksomme på symptomerne på hjertesvigt og opsøger lægen i tide:

"Vi ved, at den medicinske behandling, som vi tilbyder hjertesvigtpatienterne, virker. Et svensk og to britiske studier har vist, at vi over de seneste 20-25 år har gjort store fremskridt inden for hjertesvigtbehandlingen. Hjertesvigtpatienterne lever i dag længere, og er også ældre inden de eventuelt indlægges på grund af sygdommen. Dette skyldes bedre behandling. Det er derfor meget vigtigt, at sygdommen spores så tidligt som muligt, så den enkelte patient kan få mest mulig gavn af behandlingen", siger overlæge ved Bispebjerg Hospital, professor og specialist i hjertesvigt, Olav Wendelboe.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094