23948sdkhjf

Udendørs rygeterrasse for flypassagerer

Københavns Lufthavns terminaler er og forbliver røgfrie. Men op mod hver fjerde passager vil gerne ryge.
CPH bygger en udendørs terrasse ved Finger B – en terrasse, hvor rygerne helt uden at genere andre kan få en cigaret, inden de skal ud at flyve. Rygeterrassen skal være klar i midten af juli måned, fortæller Københavns Lufthavns salg- og markedsdirektør Carsten Nørland:

"Københavns Lufthavns terminaler er og forbliver helt røgfrie. Men det fjerner ikke det faktum, at omkring hver fjerde af vores passagerer gerne vil ryge, når de er i lufthavnen, og dem ønsker vi at give nogle ordentlige forhold. Som det er nu, skal de ryge på afgrænsede områder udendørs før check-in, og det er ofte til gene for de øvrige ikke-rygende passagerer. En del rygere venter til sidste øjeblik med at tjekke ind, fordi de gerne vil ryge, før de skal flyve. Med en udendørs terrasse kan rygerne nu slappe mere af og få en ustresset rejse. Samtidig kan ikke-rygerne forhåbentlig undgå en god del af den røg, der er ved indgangene til terminalerne," siger Carsten Nørland.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11