23948sdkhjf

Fædre bruger øremærket barsel

Flere fædre tager mere barsel, hvis en del af orloven bliver tildelt dem. Men det er stadig mødrene, som tager den forældreorlov, der er til deling. Det viser SFI’s rapport om de nordiske landes erfaringer med øremærket barsel.
Hvor Sverige, Norge, Finland og Island har øremærket en længere del af barselsorloven til fædre, skiller Danmark sig ud ved kun at have reserveret 14 dage til faren i forbindelse med fødslen.

Undersøgelsen viser, at den måde, orlovsordningen er skruet sammen på, har betydning for, om faren går på barsel. Flere fædre tager orlov, hvis den er øremærket og ikke kan overføres til moren. Men samtidig skal orlovsperioden helst være fleksibel, når det kommer til, hvornår man vil placere den. Erfaringerne fra de øvrige nordiske lande viser også, at økonomien spiller en rolle. Hvis der er mulighed for kompensation af den tabte løn, kan det få flere fædre til at gå på barsel.

Samtidig har lovgivningen en normsættende virkning, forklarer Helle Holt, der har været projektleder på rapporten.

"Når man laver en lov om øremærkning, er det med til at normalisere, at fædre tager orlov – men den sætter også grænsen for, hvad der anses for passende orlovslængde," siger hun.

kilde: SFI
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063