23948sdkhjf

Ny kvalitets- og uddannelseschef på Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse

Karen Marie Lyng kommer fra et job som sektionsleder for Enhed for Klinisk Kvalitet (senere Klinisk Information og Data) i Koncern IT i Region Hovedstaden.
Her har hun samtidig været leder af Kompetencecenter for Kvalitet og Sundhedsinformatik, som varetager drift og vedligeholdelse af en række nationale kliniske kvalitetsdatabaser.

Hun er uddannet speciallæge i kirurgi og har tidligere været overlæge i direktionen på Rigshospitalet, hvor hun havde ansvar for den lægelige efter- og videreuddannelse, etablering af lederuddannelse på Rigshospitalet og forskellige sundhedsfaglige sagsbehandlingsopgaver.

På Rigshospitalet blev Karen Marie Lyngs interesse vakt for, hvordan informations- og kommunikationsteknologi kan anvendes til forbedring og sikring af kvalitet i det sundhedsfaglige arbejde. Dette ledte hende til en ansættelse hos TietoEnator, som leverer informations- og kommunikationsteknologisystemer til sundhedssektoren. Under denne ansættelse tog hun i 2006 en Master i sundhedsinformatik, hvor hun i sin hovedopgave skrev om "Overblik i journaler – hvad er overblik, og hvordan opnår læger det?". Hun fandt masteruddannelsen så spændende, at hun i 2007-2010 fortsatte med et Ph.d-studium, hvor hun beskæftigede sig med computerisering af kliniske retningslinjer.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062