23948sdkhjf

Udsatte børn i Grønland har brug for langvarig indsats

SFI har fulgt 31 børn, der har boet en periode i Børne- og Ungehuset Mælkebøtten i Nuuk og herefter blevet anbragt.
SFI har fulgt børnene for at se, om der sker ændringer for børnene, og om opholdet i Mælkebøtten kan bidrage til at give børnene en ny start i livet. Undersøgelsen viser, at børnene på næsten alle områder har et svært liv. De får det bedre, når de flytter ind i Mælkebøtten og kan tage imod den hjælp, de får. De nævner selv, at de voksne er gode at snakke med. Og de trives bedre og bliver mere glade, mens de bor i Mælkebøtten.

Men børnene har det fortsat svært, afslører undersøgelsen, og mens de bor i Mælkebøtten, får de også i stigende grad adfærdsproblemer. De har en række problemer som tristhed, angst og hjælpeløshed. Børnene klarer sig nogenlunde i skolen rent fagligt, men de klarer sig dårligt socialt og slet ikke i fællesskabet med kammeraterne. Et år efter opholdet har de stadig et svært liv.

Børnenes vanskeligheder kan altså ikke fjernes i løbet af den periode, de bor i Mælkebøtten, og det er vigtigt fortsat at udvikle Mælkebøttens arbejde med at give børnene flere ressourcer, lyder det fra seniorforsker Else Christensen, der har fulgt børnene:

"Børnene får nogle redskaber, så de har mulighed for senere at klare sig bedre. Men de har brug for mere hjælp og opmærksomhed fremover," siger hun.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062