23948sdkhjf

Herlev får lavet energiplan

I løbet af det næste halve år kigges 60 kommunale bygninger i Herlev Kommune grundigt efter i sømmene.
Potentialet for energibesparelser er så stort, at de forventes at kunne finansiere renovering af de 60 bygninger og medføre en årlig besparelse på 5 mio. kr., når renoveringerne er realiseret:

"I Herlev værner vi om det lokale liv og de lokale ejendomme. Nu får vi energianalyseret 60 bygninger, og vi får nogle bud på mere energirigtige trafiklys. Når analysen foreligger, får vi overblik over, hvordan vi kan modernisere og opnå energibesparelser til gavn for både borgere og miljø. Forventningen til energianalysen er, at en efterfølgende energirenovering kan give økonomiske besparelser - så store, at de kan finansiere sig selv og dermed ikke belaster det kommunale budget. Den halve million, vi investerer nu, kan føre til en egentlig ESCO-aftale med renoveringer, der nedsætter CO2-forbruget og sikrer bedre indeklima på vores skoler, institutioner og i andre kommunale bygninger", siger borgmester i Herlev Kommune, Thomas Gyldal Petersen.

Tager udfordringen op

Schneider Electric, der er valgt som samarbejdspartner, har forlods analyseret syv udvalgte ejendomme - blandt andet Kildegårdskolen, Herlev Hallerne, institutioner og Herlev Rådhus. Analysen viser, at energirenoveringerne vil medføre en årlig reduktion af energiomkostningerne på 76 %, og at kommunen i de syv ejendomme vil udlede 79 % mindre CO2:

"Størstedelen af de danske kommuner står overfor en stor udfordring, når det gælder vedligeholdelse af kommunale bygninger. Nu tager Herlev Kommune udfordringen op og får lavet en energiplan. Herlev Kommune har opstillet nogle rammer for analysen, som muliggør, at tiltag der har en relativ lang tilbagebetalingstid som f.eks. vinduesudskiftning, facaderenovering og vedvarende energi kan indgå i analysen. Desuden vil vi også have fokus på, at de tiltag, vi foreslår udført, har en gavnlig effekt på indeklimaet, siger Casper Højgaard, der er salgschef for Energy Solutions i Schneider Electric.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064